BOTOX

Til behandling af dynamiske rynker anvender vi Vistabel® som er et botulinum toxin A bedre kendt som Botox.

Hvad er Botox (Botulinum toksin A)?

Dette er et stof, som er udvundet af clostridium botulinum bakterien. Det har gennem 25 år været anvendt til kosmetiske behandlinger, og virker ved at hæmme frigivelsen af ​​signalstoffer mellem nerve og muskel.

Hvilke områder kan behandles med Botox ®?

Det er de dynamiske rynker/linjer, som kan behandles. De områder som oftest behandles med Botox er:

Rynkerne mellem øjenbrynene:  Når vi aktiverer disse, er det som regel i forbindelse med, at vi bliver vrede/bekymrede og disse rynker kan give dit ansigt en negativ udstråling.

Rynkerne i panden : Aktiveringen af ​​disse muskler opstår i forbindelse med, at vi ser overraskede eller forbløffede ud. Er rynkerne meget dybe kan det få dig til at se ældre ud end du er.

Rynker ved øjnene : Når vi smiler eller kniber øjnene sammen, kommer der rynker ved øjnene. Jo dybere disse rynker bliver, desto ældre kan du komme til at føle, at du ser ud.

Vi behandler også andre områder i ansigtet – hvilke områder der er relevante for dig drøfter vi til din forundersøgelse.

Hvordan foregår behandlingen med Botox®?

Behandlingen foregår ved, at der i de muskler vi ønsker at behandle, med en tynd nål injiceres en lille mængde Botox®

Gør det ondt at blive behandlet med Botox?

Ligesom alle andre injektioner, kan en indsprøjtning med Botox gøre en lille smule ondt, særligt mellem øjenbrynene, men det er ikke meget og af få sekunders varighed per stik.

Nedsætter Botox følelsen i ansigtet eller giver et “frossent” udtryk?

Lægemidlet har ingen påvirkning af de nerver, der har med følelsesapparatet at gøre. Brugt korrekt kan Botox sågar afhjælpe hængende mundvige og hjælpe til at løfte øjenbryn.

Hvornår virker din behandling med Botox®?

Virkningen indtræder efter 3 – 8 dage. Den maksimale effekt af behandlingen ses efter 14 dage. Det er her vi tager dig ind til en gratis opfølgning, for at sikre du har den virkning som vi ønsker.

Hvor længe holder din behandling med Botox®?

Varigheden af ​​​​behandlingen med botox afhænger blandt andet af om det er første behandling eller om du er behandlet tidligere. Sædvanlig holdbarhed er 3 – 6 måneder.
Vi anbefaler, at du får gentaget din behandling efter ca. 3 mdr. Jo mere ro der er i de områder, som du ønsker furer/linjer reduceret i des bedre opheling for huden og du vil opleve, at selv ret dybe furer vil udglattes.

Er der særlig ting jeg skal være opmærksom på før min behandling med botox og efter ?

Inden din første behandling, vil du altid skulle igennem en obligatorisk forundersøgelse. Sammen finder vi ud af, hvilke forventninger du har til din behandling med botox og hvordan vi imødekommer dette bedst. Vi drøfter indikationer og kontraindikationer til din behandling med botox. Kraftig motion frarådes de første 24 timer efter behandling. Du må ikke massere på området i 4 timer efter din behandling.